At komme hviledagen i hu.

Kristeligt Dagblad bringer i dag en artikel, som hedder "Nej tak til flere søndagsindkøb".

Sabbatten er Syvende Dags Adventistkirkens kæphest. Det er det fjerde bud; budet, der som det eneste begynder med "Husk", og som komisk nok også er det eneste, kristne har glemt. Det teologiske afvig fra bibelens lære kan læses så tydeligt ud af Kristeligt Dagblads artikel, at det undrer mig som adventist, at andre kristne ikke stopper op og tænker en ekstra gang over det. Gentagelse har fået de fleste til måske på dogmatisk vis at acceptere påstanden om, at bibelen opfordrer til søndagshelligholdelse.

Et flertal af forbrugerne siger nej tak til mere søndagsåbent. Men i praksis bruger de stadig flere penge netop den dag

(...)

Det er dog ikke ønsket om at komme hviledagen i hu, der får forbrugerne til at sige nej tak til søndagsåbent, lyder det fra Flemming Hansen, professor ved Center for Markedskommunikation på Copenhagen Bussiness School.

Jeg har diskuteret med kristne, om sabbatten er den sande helligdag, ikke søndagen. Den sidste diskussion sluttede meget hurtigt med, at de andre sagde, at det hverken er søndagen eller lørdagen, der er hellig, for vi skal ikke længere "trælle for loven". Altså vil det kræve en ny diskussion om lovens betydning i dag, før man kan tage diskussionen om søndagshelligholdelse.

Men i det bragte citat lægges der jo ikke skjul på en kristen holdning, der ikke svarer til denne. Det "at komme hviledagen i hu" er jo intet mindre end en henvisning til det fjerde bud. Det er ganske åbenlyst, og alligevel læser seriøse praktiserende kristne artiklen uden at skænke det én tanke. Professoren lægger her op til, at bibelen siger, vi skal holde søndagen hellig. Det kan udledes af hans kommentar, at søndagen er hviledagen, der snakkes om i fjerde bud i 2 mos 20.

Dette er dog ikke det mest interessante, da dette sker konstant (og måske netop derfor går det over hovedet på folk efterhånden). Det mest interessante er, hvad professoren videre siger:

– Det er næppe udtryk for en religiøs holdning, men nærmere, at folk føler, de har brug for en klar regel, der afholder dem fra at bruge søndagen på at købe ind, siger Flemming Hansen.

Okay, folk er ikke religiøse, men de har ikke desto mindre brug for en "klar regel", der sikrer deres søndag. Søndagen er altså mere hellig for dem i en sekulær forstand, det er familiedagen. Men sagen er den, at hvis der var søndagsåbent, så ville forbrugerne jo stadigvæk kunne vælge at lade være med at handle. At der er åbent, tvinger ikke folk ind i butikken. Bare spørg ostehandleren i Vejle. Men folk siger alligevel, at det er lettere at holde sig fra indkøb og bruge dagen mere fornuftigt, hvis der faktisk er en lov om det, hvis der er "en klar regel", man kan støtte sig til.

Denne formulering rammer for mig at se sømmet på hovedet. Hvis butikkerne lukker, så behøver man ikke tænke på det, så er der ingen fristelse. Som jeg ser det, er dette faktisk en væsentlig del af grunden til, at buddene i Det Gamle Testamente stadig har relevans for kristne i dag. I stedet for at skulle diskutere det med os selv, så kan vi hvile ved tanken, at nogen har fastsat en klar regel, som vi holder af princip. I gymnasiet havde jeg aldrig dårlig samvittighed over ikke at lave de lektier, jeg var bagud, om lørdagen, for jeg kunne forsvare det med en klar regel, nemlig det fjerde bud. Den velsignelse gav mig så større kræfter til at gøre det om søndagen.

Kristeligt Dagblad har endnu engang vidnet om, at lov og regler er til velsignelse for folket, at folk faktisk efterspørger regler, der kan forbedre deres tilværelse.